|
Velkommen til
Måløv Idræts Forening |
|
|
|
| |
Gratis voksentræning i svømmehallen på Måløvhøj Skole
SWIM WEEK uge 4 2025
I uge 4 deltager vi i SWIM WEEK her i foreningen, så du gratis kan prøve nogle af vores voksenhold hele ugen.
Vi vil gerne motivere flere voksne til at træne i svømmehallen. Derfor kan du, når vi afholder SWIM WEEK i uge 4, prøve om vores træningstilbud er noget for dig.
Du kan blandt andet få pudset dine svømmefærdigheder af inden for crawl, styrke konditionen til Aqua Fitness eller blive tryg ved vandet på vores hold for nybegyndere.
Aqua Fitness – hvad er det?
Giv dig selv en udfordring og kom i form med Aqua Fitness. Hop i bassinet og styrk både muskler, kondition og smidighed. Aqua Fitness udnytter modstanden i vandet, så træningen bliver så effektiv som overhovedet muligt – uden at overbelaste leddene.
Bemærk at vi også har et hold der kun er kvinder, hvor vi kombinerer det med at lære at svømme.
Hemmeligheden er teknik
Bliver du også forpustet efter bare 25 meter crawl? Og er det længe siden, du sidst har fået finpudset dine svømmefærdigheder, har du nu chancen. Lær den helt rigtige teknik og bliv en bedre svømmer på vores crawl-hold for voksne.
På holdet lærer du grundlæggende svømmetekniske færdigheder, og hvordan du bruger dine kræfter bedst og mest effektivt i vandet.
Det er ikke for sent at lære at svømme
Har du aldrig rigtig fået lært at svømme? På vores nye svømmehold for voksne nybegyndere bliver du tryg ved vandet, overvinder din vandskræk og lærer grundlæggende svømmetekniske færdigheder.
Det kan du prøve i Måløv Idrætsforening
Kom ned til os i uge 4 og prøv vores forskellige hold:
- Mandag den 20. kl. 19.30: Hold 618 Motionssvømning, forskellige stilarter
- Tirsdag den 21. kl. 15.30: Hold 621 Motionssvømning, lær at svømme
- Tirsdag den 21. kl. 16.05: Hold 622 Svøm forskellige stilarter inkl. havfrue/havmand
- Tirsdag den 21. kl.17.20: Hold 624 Crawl for voksne
- Onsdag den 22. kl. 19.15: Hold 638 Motionssvømning
- Torsdag den 23. kl. 19.05: Hold 646 Aqua Fitness
Adresse
Måløvhøj Skole, Kratvej 14, Måløv. Svømmehallen hallen ligger i kælderen.
Kontakt og tilmelding
Vil du benytte dig af et af disse tilbud, så skriv eller ring til Winnie Rahtgen,
kontaktperson for Svømning i Måløv Idtræts Forening
Tlf. 28 38 61 20
Mail: winnierahtgen@hotmail.com
|
|
| |
Hvordan tilmelder jeg mig til et hold? |
|
|
|
|
|