|
Velkommen til
Måløv Idræts Forening |
|
|
|
| |
BMSI’s Ildsjælspris 2017 - Karina Blomberg
|
Indstilling af Karina Blomberg til BMSI´s Ildsjælspris:
Måløv Idræts Forening (MIF) vil gerne indstille instruktør, kontaktperson og bestyrelsesmedlem Karina Blomberg.
Karina skal have prisen som ildsjæl, fordi hun er et vigtigt omdrejningspunkt for mange aktiviteter i Måløv Idræts Forening.
Karina er bestyrelsesmedlem og leder af afdelingen for børnegymnastik med mere end 25 hold med et tilsvarende antal instruktører – og dertil selv instruktør for et par hold.
Som frivillig har Karina lagt rigtig mange ressourcer i halfordelingen og programlægning til stor glæde for hele foreningen. Hun bidrager med sin store viden, overblik over alle hold, men mest af alt med sit utrættelige engagement i at få alle brikker til at falde på plads.
Karina er også tovholder for flere arrangementer i foreningen som fastelavnsfest og juletræsfest. Specielt foreningens forårsopvisning trækker på Karina. Hun sammensætter program, finder gæstehold, bestiller musik, blomster osv. – kort sagt - påtager hun sig alle opgaver både store og små. Vi kan mærke, hvordan Karina brænder for disse arrangementerne og lægger mange ressourcer i forberedelse og afvikling.
Som person går Karina ikke på kompromis, hun møder altid forberedt, er aktiv i debatten og er med til at videreudvikle foreningen ved at være åben for nye ideer for forenings medlemmer og tilpasse motionstilbuddene efter ønskerne. Hun finder nye instruktører med kort varsel, så der kan åbnes ekstra hold, hvis der er mange børn på venteliste til gymnastik.
Karina er altid klar til at støtte op om, hjælpe og lytte til sine instruktører og møder gerne op til en time, hvis der er behov for vejledning og hjælp. Ligesom hun sikrer, at instruktørerne får det, som de har behov for.
Og det er ikke bare i 2016 Karina har brugt sine kræfter i MIF: Hun har gennem mere end 32 år været børnegymnastik instruktør, og i mange år også leder af børnegymnastikken og medlem af bestyrelsen. I al den tid har Karina brændt for børnegymnastikken i MIF, hvilket kan ses af de mange børnehold, som foreningen tilbyder i dag.
Vi mener derfor, at Karina skal have prisen som årets Ildsjæl, for uden hende ville børnegymnastikken i Måløv ikke være hvor den er, og foreningen ville mangle en engageret og handlingsorienteret drivkraft.
Fakta:
1983 starter som hjælpeinstruktør
1985 starter som Instruktør
1997 træder ind i bestrelsen
Indstilles af:
Bestyrelsen for Måløv Idræts Forening
Lis Kiemer, Bestyrelsesmedlem
Måløv, den 29. december 2016 |
Årets frivillige leder 2017 - Bent Knudsen
|
Kære Bent
Du har været i bestyrelses regi siden 2004 og været suppleant siden 2015.
Med den energi du udviser med at få oprettet mange nye hold er vi kommet langt i dag. Og du er god til at sørge for at alle vores hold har deltagere nok, især de nye hold, ellers skal du nok få dem op at køre.
Du er en god promotors til at tage kontakt med DGi Storkøbenhavn og Sundheds huset i Ballerup derfor har vi nogle gode specielle hold i sæson programmet.
Du er en god hjælp til at få vores arrangementer i gang og afsluttet dog er dine hjertensbørn bl.a Halloween Måløv og Kræmmerfestivalen i Ballerup – der er du næsten bosat som en god hjælper indtil det er færdigt.
Bent du er også god til at sprøge indtil ”rotterne ” går i fælden. Vi tror at dit motto må du have fået fra Evad Krogh som er fra muskelsvindfonden. Et nej er det først skridt til et JA.
Du er god til at sætte en masse folk i gang med diverse opgaver og her bliver du også ved indtil alle siger Ja.
Et nej har du heller aldrig sagt til at hjælpe med de håndværksmæssige ting der skulle sættes op i vores haller.
Vi er kort tid uvenner med dig – det er især hvis vi går imod dine gode ideer - men det er heldigvis glemt hurtigt og vi er gode venner igen.
Derudover går du også til sang hos Klappersangerne samt mange vandreture i ind og udlandet, løber og gymnastik 3 gange om ugen så det er godt du er her i dag så vi kan hædre dig.
Trods din flotte høje alder er vi glade for at du går forrest når der foregår noget i Måløv Idræts Forening.
Derfor får du årest lldsjæls pris her fra os.
Stort tillykke Bent. |
Årets instruktører 2017 - Maja Thormar og Jorge Sánchez
|
Kære Maja - Kære Jorge
I kom til Måløv Idræts Forening sommeren/efteråret 2015 for t være med på springfiduser sommerhold – det viste sig hurtigt at i brændte for at være hos os og tændte på at få et spring/rytme juniorhold op at køre. Så da vi manglede instruktører stod i bare klar til det hold og så var der lige et leg/rytme hold Maja tog og begynder spring tog i sammen og hjalp på de to andre springfiduser hold vi havde.
Stor ros til jer at i tog jobbet for havde i ikke gjort det var alle vores springhold ikke kommet så langt som de er i dag.
Juniorholdet er vokset fra at være 10/15 stykker sidste år til i dag at være 30 i dag. Vi kan jo se at de unge er rigtig glade for at gå hos jer og de lære rigtig meget samtidig er der stor disciplin.
I år har i været til jeres første opvisninger udenfor for foreningen i DGI regi – hvilket har været en stor succes for holdet og det er da også blevet til to weekendtræninger oveni også en med overnatning endda.
I stiller gerne op til frivillige opgaver såsom unge i bevægelse, halfordeling hjælper vores Konkurrence piger i ropeskipping med spring, som vi i bestyrelsen er glade for.
Køre tingene ikke – prøver i først selv at løse det ellers får vi andre en mail og så prøver vi at løse det sammen.
Måløv Idræts Forening er rigtig glade for at i også stiller op som instruktører til næste sæson efter sommerferien – og nu også efter i har fået en lille datter – tillykke med hende og hun er med til sin første gymnastikopvisning. Vi håber i vil trives som en lille ny familie.
Vi vil derfor gerne med denne instruktør ildsjæls pris sige stor tak, til og der er også købt lidt til jeres datter.
Stort tillykke til Maja og Jorge |
Årets hjælpeinstruktør 2017 - Thomas Funck Petersen
|
I år har vi valgt en ny person der får årets hjælper pris.
Valget er gået på Thomas som er en fantastisk hjælper på vores 3 parkour hold. Så Thomas kom herop.
Kære Thomas
Du er villig til at lære de unge drenge og piger, hvordan der hoppes op og ned på redskaber og ligeså med at hoppe op og ned ad vægge.
Du er god til at vise, hvordan man svinger sig i det nye klatrestativ der blev bevilget og som vi lige netop har set i brug. Puh ha…. samt på alle redskaberne.
Du er også den der giver dig god tid til at forklare, hvordan øvelserne skal gøres.
Vi er rigtig glade i Måløv Idræts Forening for at du er her og vil forstætte så vi kan lære flere unge det med at kravle anderledes over redskaber m.m og vi ser frem til et rigtig godt samarbejde fremover.
Vi har købt en lille gave til dig som årets ilsdjæls hjælper
Stort tillykke med prisen. |
|
| |
Hvordan tilmelder jeg mig til et hold? |
|
|
|
|
|