|
|
Velkommen til
Måløv Idræts Forening |
|
|
|
|
| |
Deltids administrativ medarbejder (fastansættelse)
|
LUKKET FOR ANSØGNINGER
Vi er super glade for de næsten 50 ansøgninger, som er kommet frem til os. Vi er nu gået igang med at indkalde til samtaler og modtager derfor ikke flere ansøgninger.
Administrativ medarbejder til moderne idrætsforening i vækst
Vil du være med til at sikre gode motionstilbud og breddeidræt på lokalt plan? Så kom og vær med til at løfte idrætten i Måløv til nye højder.
Vi er en stor forening, som har samlet arbejdsgange og administrative opgaver hos en ansat medarbejder for at kunne fokusere på vores kerneopgaver, nemlig at tilbyde masser af motion til alle i vores lokalområde.
Vi søger derfor en administrativ medarbejder, der kan sikre at fundamentet er i orden og deltage i at drive nye tiltag i foreningen.
Du skal:
- Være foreningens ansigt mod medlemmerne og besvare deres henvendelser på mail og sociale medier
- Planlægge hold og haltider i samarbejde med vores frivillige områdeansvarlige (kontaktpersoner)
- Ansøge kommunen om haltider og koordinere træningstider med andre foreninger (halfordeling)
- Have overblikket og booke ekstra haltider i løbet at året
- Være tovholder for vores gruppe af frivillige omkring administrative opgaver, 2 - 4 møder årligt (Team Administration)
- Aktivt hjælpe med at udvikle vores ca. 80 instruktører sammen med vores frivillige områdeansvarlige (kontaktpersoner)
- Deltage i bestyrelsesmøder, 6 gange årligt
- Opstart af nye projekter i foreningen, der kan motivere flere til at dyrke motion og idræt
- Og alle de ting som du selv kan bidrage med til foreningen.
Vi forventer:
- Have erfaring med foreningsarbejde
- Have afsluttet en uddannelse, f.eks. videregående eller erhvervsuddannelse
- Have gode egenskaber indenfor Word, Excel, evt. Conventus, GoMiniSite
- Kunne arbejde selvstændigt og tage initiativ, da du skal arbejde hjmmefra.
- Evt. have erfaring med undervisning af børn / unge / voksne i en idræt.
Vi tilbyder:
- Fastansættelse
- Gennemsnitlig 10 timer / uge med frihed for selv at planlægge arbejdstid. Nogle måneder vil kræve mere arbejde. Der vil være mødeaktivitet om aftenen.
- Bærbar pc og evt. mobiltelefon
- Løn efter kvalifikationer
- Mulighed for yderligere ansættelse som instruktør i en af foreningens nuværende motionsformer.
Ønsker du mere information så kan du kontakte Formand, Thomas Lorenzen, 40281516, formand@maaloevif.dk
Ansøgning og relevante bilag skal sendes til formand@maaloevif.dk senest d. 1. august 2026. LUKKET for Ansøgninger
Vi forventer at holde første samtaler fra uge 27/28 og løbende herefter.
Om Måløv Idræts Forening:
Måløv Idræts Forening (MIF) tilbyder en række forskellige motionstilbud. Vi har over 110 forskellige hold fra baby til pensionist. Vi har mere end 1500 medlemmer, og det er MIFs målsætning at være en aktiv del af det righoldige kulturudbud i Måløvområdet med vægt på motion og socialt samvær.
Vi har hold indenfor: Gymnastik for baby, børn, familier og voksne, Zumba®, Dans, Parkour, Floorball, Volleyball, Pickelball, Indoor Cycling, Rope Skipping, Yoga, CrossGym®, Fitness og Svømning for baby, børn og voksne.
MIF har over 80 instruktører og hjælpeinstruktører på alle niveauer.
Vi ser frem til at høre fra dig.
|
|
| |
| Hvordan tilmelder jeg mig til et hold? |
|
|
|
|
|