Spinning
Program og tilmelding » Voksne - CrossGym®, Spinning og MotionsFloorball
 
 
 

CrossGym®, Spinning og MotionsFloorball

Se mere om CrossGym® her.
Se mere om Spinning her.
Se mere om MotionsFloorball her.


CrossGym®


Her er holdet du skal tilmelde dig, hvis du elsker at være ude i alt slags vejr,

og gerne vil træne sammen med andre for at forbedre din kondition, styrke og udholdenhed.

Vi træner udendørs og kombinerer elementer fra løb og fitness. Vi benytter os af terrænets muligheder og redskaber såsom træer, bænke, bakker og trapper. Vi har fokus på styrke og kondition og træner i korte intensive træningspas, hvor du vil have mulighed for at gennemføre øvelserne på dit niveau. Vi arbejder også med at forbedre dit løb så du kan løbe længere og hurtigere.
 
Vi kan garantere afvekslende, udfordrende og sjov træning. Vi får sved på panden hver gang - ved gang, løb og styrketræning.

På hold 241 bliver der gået til vaflerne, og det forventes at du kan løbe i 30 minutter - deltagelse på hold 242 (Light) forudsætter at du kan løbe et par km og har lyst til at udfordre dig selv.


Spinning

Se videoen her - og du får et indtryk af en spinning lektion hos MIF.

Og her er lidt om de praktiske forhold ved spinning-træningen:

 
Træningen:

Vi tilbyder spinning på mindre hold. Her kombinerer vi god stemning og sved på panden med instruktører, der er aktive på cyklen såvel indendørs som udendørs.
 
Spinning er effektiv kredsløbstræning samtidig med, at det forbedrer konditionen og forbrænder kalorier. Du guides af veloplagt instruktør, men du håndterer selv belastningen af din cykel, og derfor kan du være en del af holdet, uanset om du er begynder eller erfaren, ung eller oppe i årerne.
 
Udstyr:

Du behøver ikke investere i en masse udstyr for at starte på vores hold, for du kan starte op med almindelige sko, der monteres på pedalerne med spænder, som findes i lokalet.
 
Hvis du bliver bidt af spinning, anbefaler vi, at du på sigt investerer i et par cykelsko med stiv sål, ligesom du vil have glæde af cykelbukser med indlæg. 
 
Husk også vanddunk og evt. et håndklæde.
 
Events:

I løbet af sæsonen arbejder vi på – på tværs af de fem hold – at lave en maxpulstest, ligesom vi på opfordring af flere medlemmer planlægger en udflugt til et eksternt center med storskærm, wattmåler mv., hvor vi skal prøve kræfter med en af de kendte bjergetaper.
 
Events er ekstra tilbud til medlemmerne, og der må påregnes ekstra deltagergebyr herfor.
 
Tilmelding:

I år bliver mulighederne for tilmelding øget:
 
Du kan som hidtil tilmelde dig ét hold, hvor du altid er sikret en plads med tilbud om, at du uden ekstra udgifter kan træne med på de andre cykelhold i det omfang, der er ledige cykler.
 

Herudover er der nu mulighed for at bestille enkeltbilletter til en spinningtime - det gør du her.


MotionsFloorball


MotionsFloorball er et koncept udviklet ud fra floorball (indendørs hockey), baseret på forskning fra Center for Holdspil og Sundehed, Københavns Universitet.

MotionsFloorball er let at komme i gang med, og det kan spilles af alle – uanset forudgående erfaring med floorball, og der kræves intet udstyr.
MotionsFloorball handler om sund og effektiv motion i en uformel ramme, hvor fællesskab og gode oplevelser vægtes højt.

Spillet foregår på små baner med få spillere, ingen målmand på banen og spil à 3 – 6 minutters varighed.


Herunder finder du en oversigt over holdene.
Vælg det hold du er interesseret i fra menuen til venstre på siden -
så får du flere oplysninger og mulighed for at tilmelde dig. 
 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Måløv Idræts Forening | CVR 25688619 | Formand: Thomas Sverrild Lorenzen | E-mail: info@maaloevif.dk