Arrangementer » Swim week i uge 3/2018
 
 
 

Swim week - uge 3 2018!

 

Gratis voksentræning i Måløv svømmehal.

 

I uge 3 holder vi Swim Week her i svømmeklubben så du – gratis – kan prøve vores træningstilbud hele ugen.

 

Vi vil så gerne motivere flere voksne til at træne i svømmehallen. Derfor kan du under Swim Week i uge 3 prøve om vores træningstilbud er noget for dig.

 

Du kan blandt andet få pudset dine svømmefærdigheder af indenfor forskellige stilarter, styrke konditionen til Aqua Fitness eller blive tryg ved vandet på vores hold for nybegyndere, hvis du har vandskræk.

 

Aqua Fitness – hvad er det?

Giv dig selv en udfordring og kom i form med Aqua Fitness. Hop i bassinet og styrk både muskler, kondition og smidighed. Aqua Fitness udnytter modstanden i vandet, så træningen bliver så effektiv som overhovedet muligt – uden at overbelaste leddene.

 

Hemmeligheden er teknik

Bliver du også forpustet efter bare 25 meter crawl? Og er det længe siden, du sidst har fået finpudset dine svømmefærdigheder, har du nu chancen. Lær den helt rigtige teknik og bliv en bedre svømmer på vores crawl-hold for voksne.

På holdet lærer du grundlæggende svømmetekniske færdigheder, og hvordan du bruger dine kræfter bedst og mest effektivt i vandet.

 

Det er ikke for sent at lære at svømme

Har du aldrig rigtig fået lært at svømme? På vores nye svømmehold for voksne nybegyndere bliver du tryg ved vandet, overvinder din vandskræk og lærer grundlæggende svømmetekniske færdigheder.

 

Det kan du prøve på MIF svømmehold

Kom ned i uge 3 og prøv de forskellige hold:

 

Svømning/motion (M/K), Mandag 15-Januar-2018, kl. 16.45-17.15 (læs mere her)

 

​   Aqua Fitness (low power) M/K, Mandag 15-Januar-2018, kl. 17.15-18.00 (læs mere her)

 ​ 

​                Aqua Fitness (high power) M/K, Mandag 15-Januar-2018, kl. 18.00-18.45 (læse mere her)

              

       Svømning/lær at svømme (M/K), Torsdag 18-Januar-2018, kl. 16.15-17.00 (læs mere her)

      
       Svømning/motion (M/K), Torsdag 18-Januar-2018, kl. 19.45-20.30 (læs mere her)


 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Måløv Idræts Forening | CVR 25688619 | Formand: Thomas Sverrild Lorenzen | E-mail: info@maaloevif.dk