Om MIF » Ledige stillinger » Instruktør til Familiegymnastik
 

Instruktør til Familiegymnastik i Måløv Idræts Forening

 

Til vores familiehold søger vi en frisk og iderig instruktør, der kan få glade smil frem hos både store og små.

Familiegymnastik er for alle, med fokus på børn fra 3 år med deres forældre el. bedsteforældre. Det er et hold, hvor der er mange lege og redskaber. Og først og fremmest skal vi have det sjovt sammen.

Instruktøren vil have stor frihed til at planlægge træningen efter deltagernes alder og sammensætning. Der kan også være mulighed for forskellige sociale tiltag, som fællesspisning mv.

 

Om jobbet:

  • Sæsonen starter den 4. september 2017 og slutter den 26. april 2018, med een times undervisning om ugen.

  • Holdet er planlagt til fredage kl. 17:15 – 18:15, Østerhøjhallen, 2750 Ballerup

  • Der er mulighed for at komme på relevante kurser som foreningen betaler.

  • Løn efter kvalifikationer. Træningstøj er en del af lønpakken.

 

Ansøgning:
Hvis det er noget for dig, eller hvis du kender en, som vil være instruktør for holdet, så tag fat i kontaktpersonen for børnegymnastik:

Karina Blomberg, telefon 4465 8322 eller  boernegymnastik@maaloevif.dk
 

Om Måløv Idræts Forening:

Måløv Idræts Forening (MIF) tilbyder en række forskellige motions tilbud. Vi har cirka 90 forskellige hold fra baby til pensionist. Vi har mere end 1000 medlemmer, og det er MIFs målsætning at være en aktiv del af det righoldige kulturudbud i Måløv området med vægt på motion og socialt samvær.

Vi har hold indenfor: Gymnastik for baby, børn, familier og voksne, Zumba, Dans, Parkour, Rope Skipping, Yoga for børn, familier og voksne, CrossGym, Svømning for baby, børn og voksne.

MIF har over 70 instruktøer og hjælpeinstruktører på alle niveauer. Vi tilbyder både relevante kurser og vejledning fra erfarne instruktører.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Måløv Idræts Forening | CVR 25688619 | Formand: Thomas Sverrild Lorenzen | E-mail: info@maaloevif.dk