Arrangementer » Idrætscamp uge 26 2017
 
 
 

 Idrætscamp uge 26, 26. - 30. juni

Den første uge i sommerferien afholder fem idrætsforeninger i Måløv sammen en sommercamp -
se meget mere og meld dig til herunder!

 

Idrætscamp uge 26, 26. - 30. juni 
(piger/drenge 0. - 4. klasse, 0. klasse skal være afsluttet) 

Har du lyst til bruge kroppen og prøve nye aktiviteter, så deltag i 5 dages sommercamp fyldt med Idrætsaktiviteter.
I første uge af skolernes sommerferie åbner vi Måløv Hallen for 50 børn, der har lyst til at bruge energi og ha' det sjovt.
 
Fem foreninger er gået sammen og kan præsentere et program med mulighed for at prøve noget nyt eller øve sig på det man allerede kan.

Alle bliver præsenteret for:

Lege og opvarmning
Springgymnastik og redskabsbaner
Judointroduktion
Basketball gennem lege og spil
Karateintroduktion
Badminton
Hygge, godt humør og masser af sved på panden.
Og meget mere….

Vi laver fælles aktiviteter, men deler også børnene op efter interesser, når deltagerantallet tillader det.
 
Vi lover, at der bliver fart over feltet, så du sover godt om natten. Alle kan være med uanset om man er øvet eller ikke har prøvet basket, judo, karate, badminton eller gymnastik før.
Vi har friske og dygtige instruktører, der står klar til at give dig og en masse andre piger/drenge på samme alder en sjov og anderledes ferieoplevelse.

Lyder det som noget for dig? Så skynd dig at tilmelde dig herunder!
 
Til forældre:
Vi er glade for at kunne låne jeres børn en del af sommerferien. Vi stiller med kvalificerede instruktører og hjælpere fra fem lokale foreninger.
Man tilmelder sit barn til hele ugen.
Vi er i og omkring hallen alle dage. Aktiviteterne er fra kl. 9:00 – 16:00. Der vil være nogen til at tage imod fra kl. 8:30 og der er altid kaffe til forældre både når I afleverer og henter.
 
Prisen er 700 kr. 

Har du ikke et Dankort, kan du benytte Tilmelding med opkrævning.
 
Sted:
Måløv ny hal, Måløv Hovedgade 48, 2760 Måløv.
 
Spørgsmål kan rettes til: Vibeke Segerberg, mobil 22 873 873.
 
Vi glæder os til at se jer!

Jonstrup Basketball Klub          Måløv Badminton Club          Måløv Judo Klub       
JOKOKAN Ballerup Karateskole        Måløv Idræts Forening

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Måløv Idræts Forening | CVR 25688619 | Formand: Thomas Sverrild Lorenzen | E-mail: info@maaloevif.dk