Om MIF » DM i foreningsudvikling » DM - juli 2014
 


MIF har fået en strategi for frivillige i foreningen

 
Frivillighedsstrategien beskriver i konkrete punkter, hvordan MIF skal finde, fastholde og belønne de frivillige,
der hjælper foreningen.
Det er en strukturert måde til at sikre, at det i fremtiden er muligt at gennemføre de mange arrangementer og tilbud, som kommer hele lokalområdet til gode.

Strategien er inddelt i syv kapitler, og vil blive vedligeholdt af Team Frivillige, der også har udnævnt en frivillighedsansvarlig:

  1. Spotte og spørge: Hvor og hvordan finder MIF nye frivillige?

  2. Modtagelse af frivillige: Hvordan tager vi godt mod nye der gerne vil være frivillige?

  3. Klarer opgaver: Hvordan skal vi beskrive opgaver, så vi undgår misforståelser?

  4. Synlighed omkring frivillige: Hvordan viser vi at der er mange opgaver, som løses af frivillige hænder?

  5. Udviklingsmuligheder: Hvordan klæder vi de frivillige på til at tage sværere/større opgaver?

  6. Anderkendelse af de frivillige: Hvordan belønner vi de frivillige for deres arbejde?

  7. Fastholde fokus på frivillighed: Hvordan sikrer vi at MIF i fremtiden også vil arbejde med frivillighed?

Hvis du vil læse hele frivillighedsstrategien - klik her: (0.4 Mb)

Har DU fået lyst til at være frivillig i MIF, eller vil du bare vide mere om hvilke opgaver de frivillige løser?
Så kig på listen over frivillig-opgaver eller kontakt Team Frivillig på frivillig@maaloevif.dk.


 

MIF ruster sig til fremtiden med 6 nye teams

Efter 10 måneders arbejde i Måløv Idræts Forening nedlægges DM-gruppen for at skabe plads og give fokus til 6 nye teams.

DM-gruppen har stået bag de mange nye tiltag omkring Kommunikation, Frivillige og Organisation.
Dette arbejde vil ny blive videreført i nye teams, der har hver deres eget fokusområde.

Ydermere er det nu tid til at sætte gang i endnu flere aktiviteter, der vil kommer medlemmerne direkte til gode.

Der er derfor opretttet følgende nye teams:

  1. Team Motion skal opdele ønsker til idrætsgrene i eksisterende tilbud og i nye tiltag. Der skal også kigges på, hvilke målgrupper de enkelte idrætter skal henvende sig til.
  2. Team Events skal finde på nye arrangementer, der kan støtte op om den fælles vision i MIF, samt forbedre de eksisterende arrangementer.
  3. Team Lokaler skal, i samarbejde med interne og eksterne interessenter, sikre at de fysiske rammer til enhver tid matcher foreningens motionstilbud.
  4. Team Frivillig skal begynde at udleve MIFs frivillighedsstrategi gennem et hold af frivillighedsansvarlige, der rekrutterer, fastholder og motiverer de frivillige.
  5. Team Struktur skal udarbejde et forslag til en ny organisering i MIF. Formålet med ændringerne er at geare foreningen til fremtiden, bl.a. gennem en omfattende uddelegering af opgaver og ansvar.
  6. Team PR skal udleve den nyligt vedtagne kommunikationsstrategi, arbejde med fornyelse af de enkelte medier og sikre en ensartet intern og ekstern kommunikation.

DM-gruppen vil gerne sige tak for alle der har bidraget i arbejdet, enten direkte eller ved at svare på vores spørgeskemaer. Medlemmerne fra gruppen til være med til at starte de 6 nye teams op.

Hvis du vil læse mere om de enkelte teams - klik her: (0.6 Mb)

Har DU fået lyst til at høre mere om et eller flere af de seks teams, så kontakt Team Frivillig på frivillig@maaloevif.dk

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Måløv Idræts Forening | CVR 25688619 | Formand: Thomas Sverrild Lorenzen | E-mail: info@maaloevif.dk