Om MIF » BMSI's ildsjælspris 2017
 

BMSI’s Ildsjælspris

 
Ballerup Måløv Skovlunde Idrætsunion (BMSI) har i 2016 indstiftet en pris til fejring af det gode arbejde, der udføres i idrætsunionens medlemsforeninger og er udelt i 2017 for første gang.
 
BMSI’s Ildsjælspris” gives til en person, som i løbet af året har gjort en ekstraordinær indsats.
 
Prisen er et kontant beløb samt et minde om dagen – og blev overrakt på idrætsunionens repræsentantskabsmøde den 28. februar.

 

Måløv Idræts Forening (indstilling)


Karina Blomberg skal have prisen som ildsjæl, fordi hun er et vigtigt omdrejningspunkt for mange aktiviteter i Måløv Idræts Forening.

Karina er bestyrelsesmedlem og leder af afdelingen for børnegymnastik med mere end 25 hold, med et tilsvarende antal instruktører – og dertil selv instruktør for et par hold.
Som frivillig har Karina lagt rigtig mange ressourcer i halfordelingen og programlægning til stor glæde for hele foreningen. Hun bidrager med sin store viden, et overblik over alle hold, men mest af alt med sit utrættelige engagement i at få alle brikker til at falde på plads.

Karina er tovholder for flere arrangementer i foreningen som bl.a. fastelavns- og juletræsfest. Specielt foreningens forårsopvisning trækker på Karina. Hun sammensætter program, finder gæstehold, bestiller musik, blomster osv. – kort sagt – påtager hun sig alle opgaver store og små. Vi kan i foreningen mærke, hvordan Karina brænder for disse arrangementer og hun lægger mange ressourcer i forberedelse og afvikling. 

Som person går Karina ikke på kompromis, hun møder altid forberedt, er aktiv i debatten og er med til at videreudvikle foreningen, ved at være åben for nye ideer for foreningsmedlemmer og tilpasser motionstilbuddene efter ønsker. Hun finder nye instruktører med kort varsel, så der kan åbnes ekstra hold, hvis der er mange børn på venteliste til gymnastik.
Karina er altid klar til at støtte op om, hjælpe og lytte til sine instruktører og møder gerne op til en time, hvis der er behov for vejledning og hjælp. Ligesom hun sikrer, at instruktørerne får det, som de har behov for.

Og det er ikke bare i 2016 Karina har brugt sine kræfter i MIF: Hun har gennem mere end 32 år været børnegymnastik instruktør, og i mange år også leder af børnegymnastikken. Karina brænder for børnegymnastikken i MIF, hvilket kan ses af de mange børnehold foreningen tilbyder i dag.
 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Måløv Idræts Forening | CVR 25688619 | Formand: Thomas Sverrild Lorenzen | E-mail: info@maaloevif.dk