Arrangementer » Alpe d'Huez Spinning Event 29. marts 2020
 


MIF's Spinning afdeling inviterer til Alpe d'Huez spinning event!


Vi gentager succes'en og arrangerer efter opfordring fra medlemmerne endnu en indendørs bjergetape på Alpe d'Huez. Der er tale om en rute på 13,7km med en gennemsnitlig stigning på 8,1%.

Ruten vises på storskærm, så vi får følelsen af at køre en rigtig bjergetape, ligesom der er mulighed for se hastighed, distance og placering i feltet i forhold til de øvrige deltagere.
 
Tid: Søndag den 29. marts 2020 kl. 12:00
Sted: X-trainer Studio, Lerhøj 17, 2880 Bagsværd. Vi mødes i cafeen, gerne 30 minutter før.
Aldersgruppe: Voksne
Antal: 40 pladser
Pris: 220,- kr.

Tilmelding og betaling: Nederst på denne side, senest 23. februar 2020.
 
Obs: Arrangementet er afhængig af, at vi får solgt minimum 15 pladser. Hvis vi mod forventning ikke opnår dette, aflyser vi og refunderer deltagerbetalingen.

Der er fine omklædnings- og badefaciliteter på stedet, hvor der tillige er mulighed for at låse ejendele inde i omklædningsskabe (medbring hængelås). Ellers kan ejendele medbringes i cykelsalen.
Det anbefales at spise et solidt måltid mad et par timer før start.   
 
Medbring:
- cykelsko med klamper (de røde look, alternativt SPD metalklamper). Ellers kan der lejes sko på stedet.
- 2 drikkedunke.
-  2 håndklæder (et til sved undervejs og et til bad).
- Evt. pulsbælte, der har ANT+ (primært Garmin).
 
MIF har lejet hele cykelsalen, så der er tale om et lukket arrangement. I er meget velkomne til at invitere interesserede familiemedlemmer, venner etc. efter først til mølle-princippet.

Venlig hilsen og på gensyn,
 
Måløv Idræts Forening 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Måløv Idræts Forening | CVR 25688619 | Formand: Thomas Sverrild Lorenzen | E-mail: info@maaloevif.dk