Om MIF » Ledige stillinger » Administrativ medarbejder
 

Administrativ medarbejder til moderne Idrætsforening i vækst
 
Vil du være med til at sikre gode motionstilbud og breddeidræt på lokalt plan? Så kom og vær med til at løfte idrætten i Måløv til nye højder.
Vi er en stor forening, som gerne vil effektivisere vores arbejdsgange og administrative opgaver for at kunne fokusere på vores kerneopgaver, nemlig at tilbyde masser af motion til alle i vores lokalområde.
Vi søger derfor en administrativ medarbejder, der kan sikre at fundamentet er i orden og deltage i at drive nye tiltag i foreningen.
 
Du skal:

  • Være foreningens ansigt mod medlemmerne og besvare deres henvendelser på mail og Sociale medier.
  • Planlægge hold og haltider i samarbejde med vores Frivillige områdeansvarlige (Kontaktpersoner)
  • Ansøge kommunen om haltider og koordinere træningstider med andre foreninger (halfordeling)
  • Have overblikket og booke ekstra haltider i løbet at året
  • Være Tovholder for vores gruppe af Frivillige omkring administrative opgaver, 2-4 møder årligt (Team Admin)
  • Koordinere Skole-forenings samarbejde
  • Aktivt hjælpe med at udvikle vores ca. 80 Instruktører sammen med vores Frivillige områdeansvarlige (Kontaktpersoner)
  • Indhente børneattester og udarbejde ansættelseskontrakter på Instruktører
  • Lave lønregnskab for Instruktører hver måned
  • Administrere nøgler til Instruktører
  • Lave tilskuds- og fonds ansøgninger
  • Deltage i Bestyrelsesmøder, 6 gange årligt.
  • … Opstart af nye projekter i foreningen, der kan motivere flere til at dyrke motion og idræt
  • … Og alle de ting som du selv kan bidrage med til foreningen
 
Vi forventer:
  • Har erfaring med foreningsarbejde
  • Har afsluttet en uddannelse, f.eks. videregående eller erhvervsuddannelse
  • Har gode egenskaber indenfor Word, Excel, evt. Conventus, GoMiniSite
  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ.
  • Evt. har erfaring med undervisning af børn/uge/voksne i en idræt
 
Vi tilbyder:
  • Projektansættelse på 2 år
  • Gennemsnitlig 10 timer/uge med frihed for selv at planlægge arbejdstid. Nogle måneder vil kræve mere arbejde. Der vil være mødeaktivitet om aftenen.
  • Mulighed for bærbar PC og/eller hjemmearbejdsplads.
  • Løn efter kvalifikation
  • Mulighed for yderligere ansættelse som Instruktør fra sæsonen 2020/2021 i en af foreningens nuværende motionsformer.

 
Ønsker du mere information så kan du kontakte Formand, Thomas Lorenzen, 40281516, formand@maaloevif.dk
Ansøgning og relevante bilag skal sendes til formand@maaloevif.dk senest d. 27. november 2019
 
Om Måløv Idræts Forening:
Måløv Idræts Forening (MIF) tilbyder en række forskellige motions tilbud. Vi har over 100 forskellige hold fra baby til pensionist. Vi har mere end 1300 medlemmer, og det er MIFs målsætning at være en aktiv del af det righoldige kulturudbud i Måløv området med vægt på motion og socialt samvær.
Vi har hold indenfor: Gymnastik for baby, børn, familier og voksne, Zumba, Dans, Parkour, Floorball, Spinning, Rope Skipping, Yoga for børn, familier og voksne, CrossGym, Svømning for baby, børn og voksne. 
MIF har over 80 instruktører og hjælpeinstruktører på alle niveauer. 
 
Vi ser frem til at høre fra dig

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Måløv Idræts Forening | CVR 25688619 | Formand: Thomas Sverrild Lorenzen | E-mail: info@maaloevif.dk