Program og tilmelding sæson 2018 - 2019 » Børn og unge - yoga og dans » 174 Familieyoga og mindfulness 1 (4 - 9 år)
 


Familieyoga og mindfulness (piger/drenge, 4 - 9 år)

Dette hold er en fantastisk mulighed for en nærværstund imellem dig og dit barn/barnebarn. Familieyoga og mindfulness har desuden mange gode langsigtede virkninger. 
Udover at styrke båndet og nærværet imellem dig og dit barn, styrker yogaen barnets kropsbevidsthed, selvværd, koncentrationsevne, indre ro og giver en bedre søvn.

Vi skal lege med en masse klassiske og lettilgængelige yogastillinger. Der kræves ingen forudsætninger for yogaen. Alle kan være med, store som små. Undervisningen krydres med interessante små historiefortællinger, parøvelser, sanse- og børnemindfulness øvelser, såsom den populære pizzamassage. Vi skal også bruge forskellige spændende remedier som åndedrætskuglen, glimmerflasken, sugerør, fjer, bamser m.m. til at få yoga og mindfulness ind under huden på en børnevenlig måde.

Vi afslutter hver undervisningsgang med en "yogalur", hvor vi får fortalt en sød historie eller visualisering. I starten af forløbet er det almindeligt at nogle børn ligger lidt uroligt. Det kræver ofte lidt tilvænning at få den aktive børnekrop til at slappe fuldstændigt af, men det kommer hen ad vejen.
 
Undervisningen foregår i Brydegårdens idylliske og rolige lokaler, som er de optimale rammer for børneyogaen. Kom meget gerne 5 min. før undervisningen starter, da det er vigtigt for undervisningen at både børn og voksne ankommer i ro og mag. Hav behageligt tøj på, som I frit kan bevæge jer i. Der vil være måtter og tæpper på stedet.

Både børn og voksne skal tilmeldes. Der kan tilmeldes flere børn og/eller flere voksne.

Bemærk at sæsonen er delt op i to hold - et for efteråret, og et for foråret. Man kan melde sig til et af holden eller dem begge.

OBS! Der er et tilsvarende hold med start kl. 17:30 - se hold 175..


I boksen herunder finder du praktisk information om holdet.
 
 Tilmeld dig ved at trykke på Tilmeld knappen herunder. Hvis der ikke er ledige pladser på holdet vises en Venteliste knap - vælger du den, får du besked når der er en ledig plads.


Er du allerede registreret som medlem af MIF anvender du mailadresse/mobilnummer og kodeord som du tidligere har fået.
Har du ikke tidligere registreret dig, skal du inden tilmelding til holdet gøre det her.
Det er deltageren der skal registreres (ikke forælder, etc.).
Efter registrering modtager du en mail med adgangskode som skal bruges ved fremtidig tilmelding.


Betaling sker direkte med Dankort.
Har du ikke Dankort, kan du via e-mail få tilsendt en opkrævning - se mere her.  

Når en kvittering vises på skærmen er du tilmeldt holdet eller ventelisten.

Og husk: Du kan altid få en uforpligtende prøvetime inden du tilmelder dig!
 Har du spørgsmål? Ring til kontaktpersonen for holdet:

Kontaktperson er Jytte Hansen, instruktør er Beatecicilie.
 
Herunder tilmeldes et barn til 1. halvår - 16.08.18 - 20.12.18 (kan benyttes flere gange):

Herunder tilmeldes en voksen til 1. halvår - 16.08.18 - 20.12.18 (kan benyttes flere gange):

Herunder tilmeldes et barn til 2. halvår - 03.01.19 - 25.04.19 (kan benyttes flere gange):

Herunder tilmeldes en voksen til 2. halvår - 03.01.19 - 25.04.19 (kan benyttes flere gange):
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Måløv Idræts Forening | CVR 25688619 | Formand: Thomas Sverrild Lorenzen | E-mail: info@maaloevif.dk